Så kipper vi hatten, siger hurra og velkommen til et helt dugfrisk nyt år
D.06 januar 2020
Med hjemmesiden oppe at køre, og det første nyhedsbrev udgivet, kan vi officielt tage hul på 2020
Det er lidt nervepirrende, for med de nye tiltag har jeg så at sige visket tavlen ren, og sat gang i min nye platform som skal være grundbasen for min lille virksomhed.
Jeg har valgt at kalde platformen, for Simon Clemens’ Køkken, da det ikke kun omhandler bagværk, men i lige så høj grad mad, madglæde og råvare.
Jeg er spændt og har glædet mig helt vildt, og håber i kommer til at få gavn og tage aktivt del i siden.
Det skal dog lige siges at denne hjemmeside ikke kunnet have lade sig gøre uden Thomas og teamet bag bureau360.dk som har været top professionelle, og opsat hjemmesiden og overhovedet gjort det muligt at sætte projektet i søen.
Rigtig god fornøjelse med siden, og lad os så sætte fut under et nyt og spænede 2020
Lad det bedste i det sidste år, blive det værste i det nye
De mest oprigtige hilsner
Simon Clemens
Lidt om året der gik og
2019 har indeholdt et utal af brødkurser, foredrag og rejse til Kroatien, hvor jeg i samarbejde med den danske ambassade stod for traktering af intet mindre en 200 gæster, brødkursus og gourmet event til kulturevent i Rijeka. Her mærkede jeg virkelig opbakningen fra mine samarbejdspartnere, der uden at kny, sendte maskiner, mel, øl og meget mere afsted med posten mod det kroatiske.
Samtidig har jeg også fundet tid til skrive en ny kogebog der gerne skulle udkomme i starten af 2020.
Bogen som end til videre kommer til at hedde Mit ærlige køkken – Mad med korn og tilbehør til brød.
Jeg har ligeledes begivet mig ud et mere… Lad os kalde det udfordrende projekt, at bygge vores værksted om til et professionelt grovkøkken. Dvs. at jeg har skulle trække på både familie, håndværksvenner mv. som har kunnet hjælpe til, både i form af at lære mig det gængse håndværk, men også sætte et vindue eller strøm op hvor mine evner ikke slog til.
Køkkenet sammen med min nye hjemmeside, der også snart er færdig, kommer til at fungere som min hovedbase i 2020, hvor der ud over at skulle laves mad og deje til alle mine kurser mv. også skal laves forklarings film til mine opskrifter og afholdes webinars. Det skal være en energibombe af madglæde og passion, som der via stort fokus på nyhedsbreve og lokkemad, skal overtage for min aktivitet på de sociale medier, som jeg ikke længere mener er informative nok, og ikke fanger den aktive målgruppe.
Hjemmesiden er ved at blive fyldt med masser af nye og gamle opskrifter, men kommer også til at fungere som en blog, hvor man kan følge og få inspiration til at lave mad i eget køkken, eller lære nye mindre lokale virksomheder at kende.
Der kommer også til at være salg af værktøjer til brød, kogebøger og andet godt.
Kort sagt, så har jeg allerede dejligt travlt og masser af planer for min lille butik, og for-bookede foredrag, brødcoaching, madskoler og med flere udsolgte brødkurser og mange nye på vej, ser 2020 lys ud, og glæder mig som et lille sultent barn, at komme i gang med at spise mig igennem det nye år, sammen med jer.