Hjerter af honning.
Hjerter af honning – dem kan du købe,
Men for penge vil jeg ikke sælge mit
(Skrevet og sunget af – Dorte Kristensen)
Det lille ord.
At lave et ægte honninghjerte fra bunden, med fordej, råvare med omtanke overhældt med et tykt lag chokolade, må sige sig at være den perfekte kærlighedserklæring, til dem ma holder af.
Min familie og jeg bruger altid hjerter af honning som værtindegaver, små spiselige hilsner til naboer og venner, men har også brugt dem som til og fra kort på gaver.
Jeg elsker jul.. Prøver lige igen EEEEEEEElsker jul. Mest fordi, det giver en lov til at vise dem man holder af, hvor meget man faktisk egentligt holder af dem.
Glædelig… Åh, om det bare var chokoladedryppende jul hele året.
Hvad gør et godt honninghjerte
Krydderierne
Det hele ligger i ingredienserne! Jeg bruger altid friskkværnede økologiske krydderier. For krydderier er ikke bare krydderier, og det kan ikke siges nok gange.. Så vi siger det lige sammen ”Krydderier er ikke bare krydderier”. Tak..
Honning
Og så er der det med honningen. Da det er det bærende element i kagen må der ALDRIG gåes på kompromis med de gyldne dråber. Jeg foretrækker noget der ikke er for sød, men indeholder en vis syre, som kan spille op med chokoladen man overtrækker med senere i opskriften. Jeg kan varmt anbefale at købe lokal honning fra samvittighedsfulde håndværkere, og har hjertet på rette sted. Det kan vi godt lide! Så får fordejen også lidt mere historie og hjertevarme..
Melet
Jeg bruger halvt valset hvedemel, og den anden halvdel er en fuldkorns stenformalet mel.
Jeg foreslår dog en unik Urhvede med historie så som Enkorn, emmerhvede eller darlahvede, som både bidrager med deres unikke smage, men også med lidt historie til bagværket. Og hvis du skal være en rigtig god nisse, så kan det jo være en melrest fra en af de møllerie,r du har besøgt i løbet af det snart foregående år.
Chokoladen.
Her vælger vi selvfølgelig en god en med masser af smag.
Lys eller mørk
er efter smag, men prisen afspejler gerne kvaliteten. Når hjerterne skal overtrækkes, er det bedst med ordentlig tempereret chokolade på 34 grader. MEN!!! Det er jul og hygge, og hele familien skal kunne være med, så her mener jeg at god stemning er vigtigere end det korrekte knæk og glans.
Et lille ekstra tricks til chokoladen er, at man kan købe lidt chokoladefedt (det hedder det altså!?!) evt. over nettet, som man smelter en smule af i sammen med chokoladen. Det gør det nemmere at overtrække hjertere med lækker chokolade.
Og så er der afbagningen:
Nå i skal bage jeres udstukkede honninghjerter, så sørg for det første for en vis mellemrum da de faktisk hæver en del.
Samtidig så må man kun bage en plade af gangen, da de ellers har en tendens til at blive lidt flade, hvis ovnen ikke er af nyere model.
De skal være gyldenbrune, som vist på billedet, men ikke mørke som brun sovs (hvis det giver mening)
Brødmands information:
- Man laver en honningfordej fordi den udvikler aromastofferne og nedbryder noget af den bitterhed honningen kan have. En lille hjemmedyrket teori er også, at der også dannes en smule syre lidt a la når man laver en surdej.. Og så er det bare rart at have noget at glæde sig til.
- Er din honning hård og svær at arbejde med når den skal i fordejen, så kan man give den et lille 2 minutter mikrobølgeovn eller 5 min. i vandbad.
- Vil din fordej ikke samle sig, så tilsæt evt. lidt mere honning eller en smule (kun en smule) vand. Grunden til den ikke har villet samle sig kan evt. være konsistensen og viskositet.
- Gem evt. lidt af den færdige dejmasse til næste år, og bland den i din nye honningfordej. Er ikke sikker på at det har nogen relevans for smagen, men tænk sig at kunne sige at man til sidst har en fordej der går år tilbage, og måske kan gå i generation fra familie til familie.
- Har du ikke nået at lave fordejen 1 måned for enden, så send en tanke til julemanden, og ”Snyd”, ved at lave en fordej der kun trækker 3 dage. Men så skal man også give et hjerte til sin naboer.. Næste kærlighed med chokoladeovertræk.
- Hvis man ikke kan vente de 3 dage det tager for at de færdigbagte honningkagehjerter er blevet ”møre/bløde”, så kan man med fordel give dem et lille sprøjt vand med en forstøver (evt. af flere omgange), og forkorte processen med 1 ½ dag.
Opskriften er lånt og pudset af fra fra https://www.meyersmad.dk/lav-mad/opskrifter/honninghjerter/